Hvad er RAID?

(kilde: www.techarp.com)

I dette indlæg vil jeg ganske kort give en forklaring på hvad RAID er, og hvad fordele og ulemper ved de forskellige RAID opsætninger er (såsom RAID 0, RAID 1, RAID 5, osv.). Det er vigtigt at vide en lille smule om RAID, og de forskellige valgmuligheder man står overfor, når man vælger skellettet i ens digitale hjem (hvilket jeg vil komme ind på hvordan jeg har gjort i et senere indlæg). RAID står for Redundant Array of Independent Disks (på dansk: Redundant Række af Uafhængige Diske). Ved RAID kombineres to eller flere diske for at opnå højere læse/skrive hastigheder og/eller sikkerhed - alt afhængig af setupet. Nedenfor vil jeg gennemgå de mest normale RAID setups...

Ved RAID 0 (også kendt som "striping") bliver flere diske (kræver minimum to diske) "slået sammen" og vil på den måde fremstå som én samlet harddisk på computeren. Dvs. Opsættes to 2TB diske i et RAID 0 setup vil disse fremstå som én samlet disk på 4tb. Fordelen ved et RAID 0 setup er at man opnår bedre performance i form af højere læse og skrive hastigheder sammenlignet med hvis man kun anvender én harddisk. Lad os tage et eksempel; antag et RAID 0 setup med to diske som hver har en læsehastighed på 100 mb per sekund. Antag at vi vil hente en fil på 1200 mb. Såfremt vi ikke havde opsat et RAID 0 og skulle hente filen fra én disk, ville vi kun kunne hente 100 mb/sek, ergo vil det tage 12 sekunder at hente hele filen. Sammenligner vi dette med et RAID 0 setup med to diske vil vi kunne hente 100 mb/sek fra begge harddiske på samme tid - altså 200 mb/sek - hvorved vi vil kunne hente filen på 6 sekunder. Hastigheden kan forøges yderligere ved at anvende flere diske. Med tre diske vil vi således kunne hente 300 mb/sek, hvorved det vil tage 4 sek. Med fire diske vil vi kunne hente 400mb/sek, svarende til 3sek, osv. Ulempen ved RAID 0 er mangel på sikkerhed. Går blot én af diskene i stykker, går alt data tabt uden mulighed for at genskabe disse data.

RAID 1 (også kendt som "mirroing") kan betragtes som det modsatte af RAID 0. I RAID 1 "spejles" diskene, således at en fil skrives til samtlige diske i RAID 1 setup'et. Dvs. Går en af harddiskene i stykker vil filerne stadig være tilgængelige på den/de øvrige diske. Antag ligesom før et setup bestående af to 2tb. harddiske denne gang i et RAID 1 setup. Disse harddiske vil på computeren fremstå som én disk på 2tb Bemærk at der med RAID 1 opnås mindre tilgængelig plads end med RAID 0 med det samme antal diske (såfremt disse er af samme størrelse). Hvis den ene disk går ned, så vil alle filerne stadig være på den anden disk. Herefter vil man kunne udskifte den defekte harddisk, og den raske disk vil herefter genskabe filerne til den nye harddisk, således at de to harddiske atter er spejlet.  Ulempen ved RAID 1 er - ud over den mindre tilgængelige plads nævnt tidligere - at der ikke opnås samme performance som RAID 0. Det er vigtigt at bemærke at RAID 0  (eller mere advancerede RAID opsætninger) ikke  er en utimativ beskyttelse, men kun sikre mod harddisk nedbrud. RAID kan således ikke genoprette slettede filer (hvad end de er forsaget af mennesker eller programmer/virus). Det er derfor vigtigt at kende begrænsningen ved RAID og IKKE forveklse det med en backup af dit data.

Såfremt der haves tre (eller flere) harddiske kan mere advancerede RAID setups vælges. Et RAID 5 setup kan betrages som en mellemting mellem RAID 0 og 1, og kræver minimum tre harddiske. I et RAID 5 vil et nedbrud på en af de tre diske ikke resultere i tab af data. Dette skyldes at en af diskene bruges til at skrive en kontrolsum. En simpelt sammenligning kan være at betragte de tre diske som variable i en ligning: 2+2=4. Vi antager således at hardisk A får skrevet værdien 2, harddisk B ligeså, mens harddisk C får skrevet værdien 4 ("kontrolsummen"). Systemet er sikkert såfremt én disk fejler, da værdien af indholdet på denne disk kan udledes ud fra ligningen (én ligning med én ubekendt), og genskabes så snart den defekte disk er blevet erstattet. Et RAID 5 setup er således både et hurtigt og sikkert valg. Ulempen er dog at læse/skrive hastigheden i et RAID 5 setup vil være langsomere end et tilsvarende RAID 0 setup med samme antal diske (men dog stadig hurtigere end RAID 1).

Afslutningsvis bør RAID 0+1 og RAID 1+0 nævnes. Disse er, som navnene antyder, en kombination af RAID 0 og 1. Forskellen på RAID 0+1 og RAID 1+0 er om filsystemet først spejles eller stripes. Fordellen ved disser typer af setup er, at der opnås alle fordele ved BÅDE RAID 0 og 1. Dvs. et system der er sikkert og lige så hurtigt som RAID 0. Ulempen er, at der kræves dobbelt så mange diske, hvilket vil gøre setup'et dyrere. Minimum antal diske er således fire harddiske. 

Jeg har ovenstående beskrevet de mest almindelige og mest anvendte RAID setups. Der findes dog flere mulige RAID setups, som mindre ofte bliver brugt. Vær endvidere opmærksom på at forklaringerne her er voldsomt simplificeret, men giver dog forhåbentlig et let fordøjeligt overblik over de forskellige RAID systemer.